Om mig
Stine Rosborg – psykoterapeut MPF
Jeg hedder Stine Rosborg og er uddannet Familie-, Par- og
Psykoterapeut MPF, pædagog samt sundheds- og idrætspædagog.
I mere end 19 år har jeg arbejdet med mennesker og relationer, og
siden 2019 har jeg haft egen praksis i Risskov ved Aarhus. Gennem mere
end 2.200 terapeutiske samtaler har jeg hjulpet mennesker med at skabe
større trivsel, stærkere relationer og en dybere kontakt til sig selv.
Jeg er født i 1982 og opvokset i Aarhus, hvor jeg i dag bor med min
mand og vores to døtre på 14 og 17 år. Både privat og professionelt
har relationer altid været min største interesse.
Jeg elsker mit arbejde med mennesker og føler mig både privilegeret og
ydmyg over at få lov til at være tæt på det, der opleves svært,
sårbart og betydningsfuldt. Jeg tror på, at den terapeutiske relation
er et trygt sted, hvor forandring kan få lov at vokse.
Som terapeut prioriterer jeg også min egen udvikling. Jeg har
gennemført mere end 125 timers egenterapi og går fortsat jævnligt i
kropsorienteret psykoterapi og faglig supervision. Det gør jeg for
løbende at udvikle min faglighed, bevare min nysgerrighed og være
følelsesmæssigt nærværende i mødet med de mennesker, jeg arbejder med.
Jeg tror på, at vi som terapeuter ikke kan ledsage vores klienter
længere, end vi selv har været villige til at gå i vores egen
personlige udvikling. Derfor er det en grundlæggende værdi for mig
kontinuerligt at arbejde med mig selv – både menneskeligt og fagligt.
Psykoterapeut MPF
Familie- og parterapeut
Pædagog
+19 års erfaring
2.200+ terapeutiske samtaler
125+ timers egenterapi
Min faglige baggrung
Siden 2007 har jeg arbejdet med relationer i pædagogisk praksis, og i 2019 startede jeg min private praksis i Risskov, hvor jeg i dag har daglige samtaler med klienter. Efterfølgende har jeg videreuddannet mig som Familie-, Par og Psykoterapeut MPF, en 4-årig efteruddannelse. Jeg er desuden ansat som hjælpelærer på Stress, Angst- og traumeterapeut uddannelsen ved Kropsterapeutisk Institute. Her er jeg supervisor og hjælpelærer 2 dage om måneden.
Jeg er oprindeligt uddannet sundheds- og idrætspædagog i 2007 og har arbejdet inden for både normalområdet, behandlingsområdet og i skoleregi med børn, unge og voksne.
Tidligere klienter udtaler
“Stine formår at skabe et trygt, varmt og nærværende rum, hvor både sårbarhed, glæde og dyb indsigt får plads til at udfolde sig. Jeg giver Stine mine allervarmeste anbefalinger.”
— Nicolai, 42 år“Nu går det fremad mellem os, og kontakten er blevet meget bedre efter vores forløb hos dig. Vi forstår os selv og hinanden på en måde, vi aldrig har gjort tidligere.”
— Par, J & B“Efter et intensivt forløb hjalp Stine mig tilbage til en helt normal hverdag. Hun er lyttende, empatisk og vanvittig dygtig til at skabe et trygt rum.”
— Kathrine, 43 årMit fokus
Relationer er noget af det vigtigste, vi har i livet – og samtidig det sted, hvor mange af os kan komme til at blive allermest udfordrede.
Relationer er noget af det vigtigste, vi har i livet – og samtidig det sted, hvor mange af os kan komme til at blive allermest udfordrede.
Jeg ved – både personligt og professionelt – hvor belastende det kan være, når relationer bliver svære. Det kan skabe indre uro, stress og afstand til både os selv og dem, vi holder af. Jeg ved også, at forandring er mulig, når vi får hjælp til at forstå det, der ligger bag adfærden og reaktionerne.
Mit terapeutiske arbejde
I mit arbejde er jeg optaget af at skabe et trygt og nærværende rum, hvor der er plads til det, der er svært. Et rum, hvor du ikke skal præstere eller være på en bestemt måde, men kan være med det, du mærker – i dit eget tempo.
eg arbejder med afsæt i tilknytningsteori og emotionsfokuseret terapi (EFT), som hjælper os med at forstå de følelsesmæssige mønstre, der påvirker vores relationer og vores måde at være i verden på.
Sammen undersøger vi det, der står i vejen for kontakt, ro og trivsel – med målet om at skabe større forståelse, selvomsorg og bevægelse i det, der føles fastlåst.
Min tilgang
Jeg tror på, at vi alle gør det bedste, vi kan med de erfaringer, vi har med os. Når vi bliver mødt med forståelse, nysgerrighed og tryg kontakt frem for kritik, opstår der mulighed for forandring.
Terapi handler for mig ikke om at gøre mennesker forkerte eller rigtige, men om at skabe indsigt og kontakt. Når vi forstår os selv bedre, får vi også lettere ved at forstå andre – og stå stærkere i os selv og i vores relationer.
Jeg går selv i egen terapi, kropsterapi og modtager løbende supervision, fordi det er vigtigt for mig at bevare både faglig fordybelse og følelsesmæssig tilgængelighed i mit arbejde.
Kontakt
Hvis du er nysgerrig på, om jeg kan være den rette til at hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende telefonsamtale på ca. 15 minutter.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst,
Stine
Min uddannelsesmæssige baggrund
2026: Hjælpelærer ved Stress, Angst og traumeterapeut uddannelsen
2025: Tilknytningsdynamikker – mønstre i det psykoterapeutiske arbejde ved Sarah Daniel
2025: Skam ved Carsten Ree
2025: Intimitet og sexliv – Blackbird Institute (Dragana)
2025: Det sociale nervesystem – temadag ved Evaloa
2025: Gruppelederuddannelse – Akademiet Indre By
2022: Efteruddannelse til Familie-, Par- og Psykoterapeut MPF – Blackbird Institute
2022: Uddannelse til Familierådgiver – Blackbird Institute
2020: Uddannelse i Relations- og Livskompetence – Blackbird Institute
2019: Angstvejleder
2019: Uddannelse til Restorativ yogalærer
2018: Uddannelse til Mindfulness-instruktør
2017: Uddannelse til Børneyogalærer
2015: Kursus i specialpædagogik
2007: Uddannet sundheds- og idrætspædagog, VIA University College, Aarhus
Min faglige erfaring
Selvstændig med egen praksis siden 2019 med speciale i det relationelle med mere end 2.200 samtaler af: parterapi, kropsorienteret psykoterapi, individuel terapi, familieterapi, familierådgivning, terapi med unge.
Supervision af psykoterapeutstuderende
Hjælpelærer og supervisor på Stress, Angst- og Traumeterapeut uddannelse ved Kropsterapeutisk Institut
19 års erfaring i arbejdet med relationer
Forældre rådgivningssamtaler
Pædagogiske samtaler med børn og unge ift. angst, skolevægring, ensomhed, mobning eller dårligt selvværd
Undervisning af 5.–10. klasse i pædagogisk yoga og mindfulness
Kurser for lærere og pædagoger i anvendelse af yoga og mindfulness som pædagogiske redskaber i skoleregi
Angstbehandlingsforløb til børn, unge og forældre – både individuelle forløb og gruppeforløb
Eksamensangst-forløb
Livsmestringsforløb med børn og unge
Sommercamps for børn og unge
Workshops med Mindful og Restorativ Yoga
Familieworkshops "Nærvær med dit barn"
Kurser for DGI Østjylland i familieyoga, børneyoga og mindfulness
Kurser for Dansk Skoleidræt
Kurser for biblioteker